Lav din egen guide
Fra PGwiki
Hjælp Piratgruppen med at skrive guides
Ønsker du at oprette en guide der ikke findes, er det såmænd blot et spørgsmål om, at skrive din ønskede guides navn i "søg" og klikke "gå til". Du kan også tjekke om guiden findes under Guide listen. Når det er konstateret, at guiden ikke findes i forvejen, har du mulighed for at oprette den.
Mht. til inspiration til hvordan en guide kan udformes henviser vi til den allerede stor guide-sektion, hvor der er rigeligt med læsemateriale. Du kan også bruge guiden om wiki skrivning
Når din guide er skrevet, er det vigtigt at du tilføjer den Guide listen. Dette kan også gøres, selvom guiden ikke er færdig, og du måske ikke har intensioner om at skrive den færdig, men så bedes du i en parantes gøre opmærksom på, guidens mangler fx (bør skrives færdig) eller (skrives snart færdig) hvis du selv har intentioner om at gøre det.
For at tilføje din guide til Guide listen, bedes du finde en kategori der matcher din guide, og derefter tilføje din guide et passende sted med en kort beskrivelse om din guide.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at når du skriver en guide her, så har alle brugere adgang til at redigere og ændre i den. Er dette ikke acceptabelt, anbefaler vi at du offentliggør guiden et andet sted.
Hjælp med at lave en efterspurgt guide
Der er masser af guides, som ikke er lavet endnu, så hvis du ønsker at hjælpe med at lave en efterspurgt guide, så klik her for at se listen.
