Venstres Ungdom støtter fildeling

De seneste dage har budt på ganske interesante ting fra højre side af det politiske spektrum, både i Danmark og i Norge. Det startede i Norge med det liberale parti Venstre der på landsmødet vedtog en ophavsretskritisk politik, der langt hen af vejen var direkte kopieret fra det svenske Piratpartis manifest. Det er deling når det er bedst.

Det norske liberale parti vedtog 4 hovedpunkter: Fri fildeling, fri sampling, en forkortelse af ophavsrettens varighed og et forbud mod DRM. I en pressemeddelelse fra næstformanden Trine Skei Grande hed det endvidere:

- ”Lovgivningen vi har idag gør hele generationer til kriminelle, uden at det har lykkedes os at lave noget system som sikrer at ophavsretsindehaverne får penge. Det lykkedes at udvikle nye systemer for kompensation da kopimaskinen kom, men vi har ikke magtet at gøre noget med dagens teknologiske udvikling. Lovgivningen må tilpasses borgerne og den moderne teknologi.”

En interessant udmelding fra de norske liberale, der dog ikke er nogen reel politisk magtfaktor med 10 medlemmer af det norske Storting. Den norske udmelding gav dog hurtigt genlyd i Danmark da Venstres Ungdom meldte noget lignende ud i ComputerWorld. VU-landsformanden Karsten Lauridsen udtalte at:

- "Jeg bør af principielle årsager have ret til at kopiere hvilket som helst digitalt produkt eller gøre med det, hvad jeg vil. En af de største forhindringer mod udbredelsen af kultur i form af eksempelvis spillefilm og musik er jo ophavsbestemmelserne i Danmark."

Venstres Ungdom erklærede sig samtidigt som tilhængere af fri fildeling og bakkede op om det norske forslag om forbud mod DRM. Ophavsrettens kollaps er altså nu anerkendt helt ind i regeringspartiets ungdomsorganisation.

Både norsk og dansk Venstre er medlemmer af De Europæiske Liberale Demokrater, hvor også Det Radikale Venstre er medlemmer. Her var der tidligere også kopieringspositive følere ude, men indtil videre virker det til at ophavsretsfundamentalisten Morten Bay har fået sat sig på partilinien. Lad os håbe for De Radikale at de snart skifter kurs og melder sig i rækken af liberale ophavsretskritikkere, for en ting er sikkert: Den kreative klasse er bedst tjent med at informationer flyder frit.

Udtalelse fra Venstre Norges Landsmøde

Læs Venstres Ungdoms udtalelser i ComputerWorld

Denne side er sidst opdateret: tirsdag 17. april 2007 | Udskriftsvenlig version

Piratgruppens notat om Kulturministeriets tegneserie

I efteråret 2004 udgav Kulturministeriet en tegneserie som skulle oplyse om ophavsret. Desværre fremstår tegneserien mest som et forsøg på at skræmme unge og børn fra at bruge internettet. Piratgruppen udarbejdede i vinteren 2004/2005 notat, hvor vi gennemgør de problematiske elementer i tegneserien. Find tegneserien på www.infokiosk.dk

» Læs mere

Citater

Den ophavsretlige regulerings kompleksitet er blevet voldsomt forøget som følge af den moderne informationsteknologi, og dette medvirker yderligere til at skabe en afstand især i forhold til dem, der betragter fri værksudnyttelse som noget naturligt. Der er en udtalt modsætning mellem de værdier, som er i spil på dette område, og dette udgør en udfordring til retten, der som følge af dens konservatisme kan komme til at repræsentere værdier, som ikke nødvendigvis er tidens.

, Peter Blume, professor, dr.jur. » Flere citater

Bliv fan af Piratgruppen på Facebook        Følg Piratgruppen på Twitter